Erstatningsansvarsloven § 23
Billedgenerering afventer: A Danish administrative hearing about noisy dog removal, with city officials and a pet owner present, in a modern meeting room, danish context
§ 23 sætter grænser for, hvornår en arbejdsgiver kan kræve erstatning af en arbejdstager, hvis denne har handlet uforsvarligt og påført arbejdsgiveren et økonomisk tab.
Kilde: www.retsinformation.dk
LOV nr 1070 af 29.8.2018
Erstatning, som en arbejdsgiver har måttet udrede som følge af en arbejdstagers uforsvarlige adfærd, kan kun kræves betalt af denne i det omfang, det findes rimeligt under hensyn til den udviste skyld, arbejdstagerens stilling og omstændighederne i øvrigt.
Stk. 2. Arbejdstagerens erstatningsansvar over for skadelidte kan nedsættes eller bortfalde, hvis det findes rimeligt under hensyn til de i stk. 1 nævnte omstændigheder og til skadelidtes interesse. Erstatning, som arbejdstageren har måttet udrede, kan denne kræve betalt af arbejdsgiveren i det omfang, ansvaret endeligt skal påhvile arbejdsgiveren efter stk. 1.
Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på arbejdsgiverens erstatningskrav mod arbejdstageren for skade, denne i øvrigt forvolder arbejdsgiveren i tjenesten.
§ 23 sætter grænser for, hvornår en arbejdsgiver kan kræve erstatning af en arbejdstager, hvis denne har handlet uforsvarligt og påført arbejdsgiveren et økonomisk tab. Hovedreglen er, at medarbejderen kun skal betale erstatning, hvis det er rimeligt under hensyn til graden af skyld, arbejdets karakter og situationen generelt. Formålet er at beskytte lønmodtageren mod at ende med alt for store økonomiske krav, medmindre forseelsen er grov. Historisk udspringer bestemmelsen af et ønske om balance mellem arbejdsgivers risiko og medarbejderens forsørgelsespligt. I praksis betyder det, at kun ved bevidst eller groft uagtsom adfærd vil medarbejderen typisk blive mødt med et erstatningskrav – aldrig blot ved simple fejl. Paragraffen gælder både erstatning videreført fra en tredjepart og direkte skader påført arbejdsgiveren i tjenesten.
Eksempler
Rådgivningsfejl fra medarbejder
En bankrådgiver begår en grov fejl, der koster banken penge. Banken kan kun kræve erstatning, hvis medarbejderen har udvist mere end almindelig uagtsomhed.
Ødelagt firmaudstyr
En chauffør taber varer uforsigtigt, hvilket fører til større skade. Virksomheden må kun kræve erstatning, hvis chaufførens opførsel var særligt uforsvarlig.
Overladt bil, total skadet
En medarbejder forvolder påkørsel med firmabil i arbejdstiden. Virksomheden vurderer, om en erstatning kan kræves, ud fra hvor grov forseelsen var.
- •Mange tror, at medarbejderen altid skal erstatte alle skader på arbejdet.
- •Det antages ofte fejlagtigt, at selv små fejl udløser automatisk erstatningsansvar.
- •Nogle tror, at arbejdsgiveren frit kan trække erstatning fra lønnen.
Kan en arbejdsgiver altid kræve erstatning, hvis en medarbejder laver fejl?
Nej. Kun hvis medarbejderen har handlet uforsvarligt og det anses for rimeligt under hensyn til skyld og omstændigheder.
Bliver medarbejderen automatisk ansvarlig for samtlige skader?
Nej. Det afhænger af en konkret vurdering af medarbejderens skyld, stilling og situationen.
Gælder reglen også, hvis arbejdsgiveren har udbetalt erstatning til andre?
Ja. Arbejdsgiveren kan kun kræve regres hos medarbejderen, hvis det er rimeligt.
Kan medarbejderens eget erstatningsansvar nedsættes?
Ja. Efter stk. 2 kan ansvaret helt eller delvist bortfalde, hvis det findes rimeligt.
Velkommen – jeg hjælper dig med arbejdsgiver/arbejdstager ansvar.
Velkommen – jeg hjælper dig med arbejdsgiver/arbejdstager ansvar.