Barnets lov § 109

Ungeplanen skal tage udgangspunkt i den unges ønsker og behov og skal tage hensyn til forholdene i den konkrete sag. Ungeplanen skal indeholde konkrete mål for den unges trivsel og udvikling i overensstemmelse med det overordnede formål med støtten, jf. § 32, stk. 3. De konkrete mål skal afspejle den enkelte unges ønsker og behov og overgangen til voksenlivet, herunder med hensyn til beskæftigelse og uddannelse. Kommunalbestyrelsen skal inddrage den unge og forældrene i formuleringen af målene.

Stk. 2. Planen skal så vidt muligt udarbejdes med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge.

Stk. 3. Ungeplanen skal tage udgangspunkt i den valgte indsats og kan tage udgangspunkt i barnets plan, jf. § 91, hvis der er udarbejdet en sådan. Er der foretaget en afdækning eller undersøgelse af den unges behov, jf. §§ 19 eller 20, skal ungeplanen desuden tage udgangspunkt i resultaterne heraf.

Stk. 4. I sager om anbringelse uden for hjemmet, jf. §§ 46 og 47, skal ungeplanen tillige angive, hvilke former for støtte der selvstændigt skal iværksættes for familien, i forbindelse med at den unge er anbragt uden for hjemmet og i tiden efter den unges hjemgivelse.

Stk. 5. Når en ung anbringes på et anbringelsessted efter § 43 eller visiteres til et behandlingstilbud for personer med et stofmisbrug efter § 33 og der er udarbejdet en ungeplan efter § 108 eller en helhedsorienteret plan efter § 110, skal relevante dele af ungeplanen eller den helhedsorienterede plan udleveres til tilbuddet.

§ 109 sikrer, at ungeplanen for udsatte unge bliver et konkret, målrettet styringsredskab for både den unge og kommunen, når der træffes beslutninger om støtte. Planen skal tage udgangspunkt i den unges egne ønsker, behov og aktuelle situation, og målene skal adressere trivsel, udvikling og især overgangen til uddannelse og beskæftigelse. For at planen bliver realistisk og motiverende, skal den unge og forældre inddrages aktivt i formuleringen af målene. Det er altså ikke nok med et standardiseret skema: § 109 forpligter kommunen til dialog og løbende tilpasning, så planen fortsat er relevant for den unges liv. Bestemmelsen er indført som led i et politisk ønske om at styrke unges medbestemmelse og sikre, at kommunale indsatser reelt understøtter unges vej til selvstændighed, også efter et typisk vanskeligt eller turbulent ungdomsliv på kanten af systemet.

Eksempler

• Inddragelse af ung i mål for uddannelse

  En 16-årig, der er droppet ud af 9. klasse, deltager sammen med forældre og socialrådgiver i udarbejdelse af ungeplanen. Hendes ønske om at prøve en erhvervsuddannelse følges op med konkrete mål og støtteforanstaltninger.

• Plan for overgangen til voksenlivet

  En anbragt ung på 17 år forberedes på at skulle stå på egne ben. Ungeplanen angiver klart, hvordan han får hjælp til bolig, økonomi og job, og hvilke mål han selv vil nå.

• Løbende justering af ungeplan

  En ung ændrer ønsker om uddannelse efter et år. Kommunen reviderer ungeplanen i tæt dialog med den unge, der nu ønsker HF frem for erhvervsuddannelse.

• •Man tror, ungeplanen kun er et papirarbejde uden reel betydning.
• •Nogle tror, det kun handler om uddannelse — men planen skal dække trivsel, sociale problematikker og personlige mål.
• •Det antages ofte fejlagtigt, at den unge ikke har ret til reel indflydelse.

• § 108

  Angiver, hvornår der skal udarbejdes en ungeplan.

• § 32

  Definerer det overordnede formål med støtten og indsatsmål.

• § 91

  Handler om barnets plan, som ofte går forud for ungeplanen.