Barnets lov § 87

Billedgenerering afventer: A compassionate social worker discussing financial support for parents caring for disabled children at home, danish context

Kort sagt

Paragraffen fastlægger en ret til økonomisk støtte til forældre, som passivt eller aktivt må opgive arbejdsindkomst for at varetage omsorgen for børn eller unge med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller langvarig lidelse i hjemmet.

Lovtekst – § 87 Barnets lov

Kilde: www.retsinformation.dk

LOV nr 282

Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til personer, der i hjemmet forsørger et barn eller en ung under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Ydelsen er betinget af, at det er en nødvendig konsekvens af den nedsatte funktionsevne eller den indgribende lidelse, at barnet eller den unge passes i hjemmet, og at det er mest hensigtsmæssigt, at det er moderen eller faderen, der passer barnet eller den unge.

Stk. 2. Kravet i stk. 1 om, at barnet eller den unge skal være forsørget i hjemmet, gælder dog ikke børn og unge, som er anbragt uden for hjemmet efter §§ 46 eller 47, i forbindelse med barnets eller den unges hospitalsbesøg. Det er en betingelse, at moderens eller faderens tilstedeværelse på hospitalet er en nødvendig konsekvens af barnets eller den unges funktionsnedsættelse, og at tilstedeværelsen er det mest hensigtsmæssige for barnet eller den unge.

Stk. 3. Ydelsen efter stk. 1 fastsættes på baggrund af forælderens tidligere bruttoindtægt, dog højst med et beløb på 34.055 kr. om måneden (2023-niveau). Maksimumsbeløbet reduceres i forhold til den andel, de visiterede timer til tabt arbejdsfortjeneste udgør af den samlede arbejdstid. Bidrag til pensionsordning udgør 10 pct. af bruttoydelsen, dog højst et beløb svarende til det hidtidige arbejdsgiverbidrag. Kommunen indbetaler efter reglerne i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension ATP-bidrag af hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Ydelsesmodtageren skal betale en tredjedel af ATP-bidraget, og kommunen skal betale to tredjedele af bidraget.

Stk. 4. Social- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om beregning og regulering af tabt arbejdsfortjeneste efter stk. 3, herunder om beregning og indbetaling af bidrag til pensionsordning, og efter forhandling med beskæftigelsesministeren og efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension regler om betaling, indberetning og tilbagebetaling af ATP-bidrag.

Praktisk betydning

Paragraffen fastlægger en ret til økonomisk støtte til forældre, som passivt eller aktivt må opgive arbejdsindkomst for at varetage omsorgen for børn eller unge med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller langvarig lidelse i hjemmet. Støtten er betinget af, at pasningen i hjemmet er en nødvendig konsekvens af barnets tilstand, og at det er mest hensigtsmæssigt, at det er forældrene – ofte mor eller far – der udfører denne omsorg. Paragraffen afspejler en samfundsmæssig anerkendelse af den betydelige belastning, det medfører for forældre at skulle yde intensiv omsorg, ofte på bekostning af erhvervsarbejde. Formuleringen står dog i et spændingsfelt, da støttesystemet kræver, at det bedst kan ske hjemme, hvilket kan begrænse alternativer som pleje eller dagtilbud, og at forældrene skal være de primære omsorgsgivere – en regel, der kan virke ufleksibel i familiesituationer med flere omsorgspersoner. Ydelsens maksimumsbeløb og beregningsmetode er defineret nærmere i lov og bekendtgørelser, hvilket kan skabe kompleksitet. Ankestyrelsens praksis understreger betydningen af at indhente relevante oplysninger og sikre, at hjælpen tilpasses barnets og familiens forhold korrekt og med fagligt grundlag. Samlet set er paragrafen et vigtigt instrument til at sikre økonomisk kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, men i praksis kræver den omhyggelig sagsbehandling for at undgå unødvendig bureaukrati eller uretfærdige afslag.

Eksempler

  • Økonomisk støtte til mor, der passer barn med cerebral parese

    En mor, der helt eller delvist må forlade sit arbejde for at passe sit barn med betydelig cerebral parese i hjemmet, får dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter § 87, da det vurderes mest hensigtsmæssigt, at hun gør dette fremfor andre omsorgsgivere.

  • Forældre til barn med kronisk lidelse modtager hjælp til tabt arbejdsfortjeneste

    Kommunalbestyrelsen udbetaler økonomisk støtte til forældrene, fordi barnets kroniske lidelse gør det nødvendigt med omfattende pleje i hjemmet, og det vurderes at være den mest hensigtsmæssige løsning, at forældrene varetager pasningen.

  • Vurdering af omsorgens nødvendighed i forhold til støttetildeling

    I en sag har kommunen vurderet, at barnets funktionsnedsættelse kan håndteres uden for hjemmet, og at moren derfor ikke opfylder betingelserne for støtte til tabt arbejdsfortjeneste, hvilket medfører en afvisning af ydelsen, men forældrene klager på baggrund af barnets faktiske behov.

Almindelige misforståelser
  • At alle forældre til børn med funktionsnedsættelse automatisk har ret til ydelse – ydelsen kræver konkret vurdering af nødvendigheden og omsorgens placering i hjemmet.
  • At enhver opgave vedrørende barnet dækkes – ydelsen er begrænset til tabt arbejdsfortjeneste og forudsætter, at omsorgen udføres af moderen eller faderen.
  • At ydelsen ydes automatisk ved anbringelse uden for hjemmet – loven kræver, at pasningen foregår i hjemmet.
Almindelige spørgsmål

Hvem kan få hjælp til tabt arbejdsfortjeneste efter § 87?

Personer, der i hjemmet forsørger et barn eller en ung under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller langvarig lidelse, og hvor pasningen i hjemmet er nødvendig og mest hensigtsmæssigt varetages af forældrene.

Hvordan beregnes ydelsen til dækning af tabt arbejdsfortjeneste?

Ydelsen fastsættes med udgangspunkt i forælderens tidligere bruttoindtægt, inden for et maksimumsbeløb fastsat i lovgivningen (jævnfør § 87, stk. 3). Der indgår også beregning af pensionsbidrag og ATP-bidrag efter nærmere regler fastsat af ministeriet.

Kan andre omsorgspersoner end forældre få støtte til tabt arbejdsfortjeneste?

Selve lovteksten omtaler specifikt forældre, men i praksis kan kommunalbestyrelsen have en vis skønsmargin. Dog stiller lovens formulering krav om, at det er mest hensigtsmæssigt, at det er moderen eller faderen, der yder omsorgen, hvilket kan begrænse muligheden for støtte til andre omsorgspersoner.

Kan hjælpen gives, hvis barnet er anbragt uden for hjemmet?

Nej, ydelsen gælder kun, når barnet passes i hjemmet. Dog kan forældrene få støtte i forbindelse med hospitalsbesøg eller andre begrænsede situationer, jf. lovens videre bestemmelser.

Kan ydelsen gives til forældre, der ikke bor sammen?

Lovteksten nævner ikke særskilt samlivsforhold, men da ydelsen retter sig mod forældre, vurderes det konkret, hvem der har den mest hensigtsmæssige omsorg i hjemmet. Ofte tilkendes den, som varetager den daglige pleje.

Relaterede principafgørelser
  • Ankestyrelsens principafgørelse 39-09
    GældendeÅr: 2009

    Servicelovensbestemmelse om afløsning og aflastning finder alene anvendelse, når en ægtefælle, forældre eller andre nære pårørende tilkendegiver at ville passe en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. En hjemmeboende voksen, der ikke ...

    Relaterede paragraffer:§ 85§ 84§ 5§ 87§ 95+2 mere
  • Ankestyrelsens principafgørelse C-34-02
    GældendeÅr: 2002

    Ankestyrelsen fandt, at et beskyttet værksted var forpligtet til at indrette arbejdspladsen i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningens bestemmelser om indretning af faste arbejdssteder. Ankestyrelsen fandt endvidere, at i det omfang ansøgers li...

    Relaterede paragraffer:§ 97§ 7§ 98§ 49§ 87+2 mere
Relaterede love
Stil et spørgsmål om denne lov

Velkommen! Hvordan kan jeg hjælpe dig om § 87?

Foreslåede spørgsmål
Hvem har ret til støtte efter § 87?
Hvordan beregnes tabt arbejdsfortjeneste?
Kan andre end forældre få støtten?