Barnets lov § 87

Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til personer, der i hjemmet forsørger et barn eller en ung under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Ydelsen er betinget af, at det er en nødvendig konsekvens af den nedsatte funktionsevne eller den indgribende lidelse, at barnet eller den unge passes i hjemmet, og at det er mest hensigtsmæssigt, at det er moderen eller faderen, der passer barnet eller den unge.

Stk. 2. Kravet i stk. 1 om, at barnet eller den unge skal være forsørget i hjemmet, gælder dog ikke børn og unge, som er anbragt uden for hjemmet efter §§ 46 eller 47, i forbindelse med barnets eller den unges hospitalsbesøg. Det er en betingelse, at moderens eller faderens tilstedeværelse på hospitalet er en nødvendig konsekvens af barnets eller den unges funktionsnedsættelse, og at tilstedeværelsen er det mest hensigtsmæssige for barnet eller den unge.

Stk. 3. Ydelsen efter stk. 1 fastsættes på baggrund af forælderens tidligere bruttoindtægt, dog højst med et beløb på 34.055 kr. om måneden (2023-niveau). Maksimumsbeløbet reduceres i forhold til den andel, de visiterede timer til tabt arbejdsfortjeneste udgør af den samlede arbejdstid. Bidrag til pensionsordning udgør 10 pct. af bruttoydelsen, dog højst et beløb svarende til det hidtidige arbejdsgiverbidrag. Kommunen indbetaler efter reglerne i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension ATP-bidrag af hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Ydelsesmodtageren skal betale en tredjedel af ATP-bidraget, og kommunen skal betale to tredjedele af bidraget.

Stk. 4. Social- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om beregning og regulering af tabt arbejdsfortjeneste efter stk. 3, herunder om beregning og indbetaling af bidrag til pensionsordning, og efter forhandling med beskæftigelsesministeren og efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension regler om betaling, indberetning og tilbagebetaling af ATP-bidrag.

Paragraffen fastlægger en ret til økonomisk støtte til forældre, som passivt eller aktivt må opgive arbejdsindkomst for at varetage omsorgen for børn eller unge med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller langvarig lidelse i hjemmet. Støtten er betinget af, at pasningen i hjemmet er en nødvendig konsekvens af barnets tilstand, og at det er mest hensigtsmæssigt, at det er forældrene – ofte mor eller far – der udfører denne omsorg. Paragraffen afspejler en samfundsmæssig anerkendelse af den betydelige belastning, det medfører for forældre at skulle yde intensiv omsorg, ofte på bekostning af erhvervsarbejde. Formuleringen står dog i et spændingsfelt, da støttesystemet kræver, at det bedst kan ske hjemme, hvilket kan begrænse alternativer som pleje eller dagtilbud, og at forældrene skal være de primære omsorgsgivere – en regel, der kan virke ufleksibel i familiesituationer med flere omsorgspersoner. Ydelsens maksimumsbeløb og beregningsmetode er defineret nærmere i lov og bekendtgørelser, hvilket kan skabe kompleksitet. Ankestyrelsens praksis understreger betydningen af at indhente relevante oplysninger og sikre, at hjælpen tilpasses barnets og familiens forhold korrekt og med fagligt grundlag. Samlet set er paragrafen et vigtigt instrument til at sikre økonomisk kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, men i praksis kræver den omhyggelig sagsbehandling for at undgå unødvendig bureaukrati eller uretfærdige afslag.

Eksempler

• Økonomisk støtte til mor, der passer barn med cerebral parese

  En mor, der helt eller delvist må forlade sit arbejde for at passe sit barn med betydelig cerebral parese i hjemmet, får dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter § 87, da det vurderes mest hensigtsmæssigt, at hun gør dette fremfor andre omsorgsgivere.

• Forældre til barn med kronisk lidelse modtager hjælp til tabt arbejdsfortjeneste

  Kommunalbestyrelsen udbetaler økonomisk støtte til forældrene, fordi barnets kroniske lidelse gør det nødvendigt med omfattende pleje i hjemmet, og det vurderes at være den mest hensigtsmæssige løsning, at forældrene varetager pasningen.

• Vurdering af omsorgens nødvendighed i forhold til støttetildeling

  I en sag har kommunen vurderet, at barnets funktionsnedsættelse kan håndteres uden for hjemmet, og at moren derfor ikke opfylder betingelserne for støtte til tabt arbejdsfortjeneste, hvilket medfører en afvisning af ydelsen, men forældrene klager på baggrund af barnets faktiske behov.

• •At alle forældre til børn med funktionsnedsættelse automatisk har ret til ydelse – ydelsen kræver konkret vurdering af nødvendigheden og omsorgens placering i hjemmet.
• •At enhver opgave vedrørende barnet dækkes – ydelsen er begrænset til tabt arbejdsfortjeneste og forudsætter, at omsorgen udføres af moderen eller faderen.
• •At ydelsen ydes automatisk ved anbringelse uden for hjemmet – loven kræver, at pasningen foregår i hjemmet.