Barnets lov § 68

Et barn eller en ung, som er fyldt 10 år, har ret til at anmode kommunalbestyrelsen om at blive permanent anbragt uden for hjemmet efter § 67, stk. 1. Modtager kommunalbestyrelsen en anmodning efter 1. pkt., skal kommunalbestyrelsen vurdere, om der af hensyn til barnets eller den unges bedste skal udarbejdes en indstilling om permanent anbringelse, jf. § 67, stk. 4.

Stk. 2. Har kommunalbestyrelsen som følge af en anmodning efter stk. 1 udarbejdet en indstilling om permanent anbringelse, jf. § 67, stk. 4, kan børne- og ungeudvalget træffe afgørelse efter § 67, stk. 1, selv om barnet eller den unge har været anbragt i mindre end 3 år.

§ 68 giver børn og unge, der er fyldt 10 år, retten til selv at anmode kommunalbestyrelsen om at blive permanent anbragt uden for hjemmet efter § 67. Det betyder, at ikke kun forældre eller myndigheder, men barnet selv aktivt kan indlede en proces mod en permanent anbringelse, hvis barnet oplever, at det er bedst for ham eller hende. Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at tage denne anmodning alvorligt og skal konkret vurdere, om det ud fra barnets eller den unges bedste skal udarbejdes en indstilling om permanent anbringelse. Bestemmelsen markerer et væsentligt skridt i retning af at styrke barnets selvbestemmelse i eget liv og sikre, at barnets perspektiv får reel vægt. Hvis kommunen vurderer, at permanent anbringelse kan være i barnets interesse, udarbejdes der en indstilling, og børne- og ungeudvalget kan træffe afgørelse om permanent anbringelse, selvom barnet eller den unge har været anbragt i mindre end tre år — det er en undtagelse fra hovedreglen i § 67. Paragraffen afspejler, at børns rettigheder til at deltage og blive hørt i væsentlige beslutninger om deres eget liv er blevet styrket betydeligt i de senere år.

Eksempler

• Barn ønsker ikke at vende hjem

  En 12-årig, som har været anbragt i to år, anmoder kommunen om at blive boende permanent i sin plejefamilie på grund af tryghed og trivsel dér.

• Unge tager initiativ til permanent anbringelse

  En 14-årig, der oplever ustabilitet i hjemmet, beder om at blive permanent anbragt og får vurderet sin sag uden forældrenes initiativ.

• Særskilt vurdering pga. barnets bedste

  En 11-årig ønsker at blive permanent hos nuværende plejefamilie; kommunen laver en konkret vurdering og igangsætter indstilling.

• •Man tror, at barnet automatisk bliver permanent anbragt, blot fordi det ønsker det.
• •Det antages fejlagtigt, at kun forældre eller kommunen kan tage initiativet.
• •Nogle tror, at kommunen kan ignorere barnets anmodning uden at vurdere den konkret.

• § 67

  § 68 henviser direkte til reglerne for permanent anbringelse, som findes i § 67.

• § 50

  § 50 beskriver regler om genbehandling af anbringelsessager og er forbundet med overgangen til permanent anbringelse.