Barnets lov § 104

Kommunalbestyrelsen skal tilrettelægge samvær og kontakt mellem barnet eller den unge og dennes familie og netværk ud fra forholdene i den enkelte sag og under hensyntagen til barnets eller den unges tryghed, trivsel og eventuelle behov for støtte, herunder som følge af en eventuel fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. Ved tilrettelæggelse af samværet og kontakten skal der lægges vægt på barnets eller den unges ønsker, jf. § 103, stk. 1 og 2, og på at understøtte, at barnet eller den unge også på længere sigt har mulighed for at skabe og bevare nære relationer til forældrene og netværket.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal om fornødent træffe afgørelse om omfanget og udøvelsen af samværet og kontakten og kan fastsætte nærmere vilkår for samværet og kontakten. Kommunalbestyrelsen skal foretage en konkret og individuel vurdering ud fra forholdene i den enkelte sag, herunder ud fra barnets eller den unges alder, modenhed og eventuelle funktionsnedsættelse. Ved afgørelsen skal der lægges særlig vægt på hensynet til barnet eller den unge og formålet med anbringelsen.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år, træffe afgørelse om, at samværet mellem forældrene og barnet eller den unge skal støttes, ved at der er en tredje person til stede, herunder efter anmodning efter § 103, stk. 2, barnets eller den unges støtteperson.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan efter anmodning i henhold til § 103, stk. 2, træffe afgørelse om, at samvær mellem barnet eller den unge og netværket skal støttes, ved at barnets eller den unges støtteperson er til stede.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan efter anmodning efter § 103, stk. 2, træffe afgørelse om at suspendere samvær mellem barnet eller den unge og forældrene eller netværket op til 8 uger.

Stk. 6. Der kan ikke efter stk. 2 træffes afgørelser, som medfører, at samvær og kontakt kun må finde sted mindre end en gang hver fjerde uge, jf. dog stk. 5. En sådan afgørelse sidestilles med en afbrydelse af forbindelsen og skal træffes af børne- og ungeudvalget efter § 105.

§ 104 fastlægger kommunalbestyrelsens pligt til at tilrettelægge samvær og kontakt mellem barnet eller den unge og dennes familie og netværk med fokus på at sikre barnets eller den unges tryghed, trivsel og støttebehov. Dette indebærer, at der skal tages individuelle hensyn til barnets eller den unges særskilte situation, herunder eventuelle fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser. Paragraffen prioriterer barnets eller den unges egne ønsker, som også omhandler ret til at oplære og bevare nære, varige relationer til både forældre og netværk, hvilket er en væsentlig anerkendelse af betydningen af social kontinuitet i barnets liv. Samtidig giver lovteksten plads til fleksibilitet, hvilket er nødvendigt, da sager inden for området ofte er komplekse og kræver en balanceret vurdering. Relaterede principafgørelser (fx Ankestyrelsens principafgørelser 89-14 og 90-14) understreger kommunernes forpligtelse til at foretage en konkret og individuel vurdering, og at tilrettelæggelsen ikke må ske uden en dyb forståelse af barnets reelle muligheder for deltagelse. Der kan dog i praksis være en risiko for, at kommunerne træffer beslutninger ud fra ressourcemæssige eller administrative hensyn, som ikke altid står i fuld proportion til barnets bedste. Lovens nuancer kan opleves som en dobbeltkantet sværd, hvor fleksibilitet fremmer tilpasning til individuelle behov, men samtidig kan føre til varierende praksis og retlig usikkerhed. Fremtidige lovændringer kunne med fordel tydeliggøre standarder for, hvordan barnets ønsker skal vægtes relativt til andre hensyn, og måske styrke krav om dokumentation af den individuelle vurdering for at øge transparens og retssikkerhed.

Eksempler

• Individuel tilpasning af samvær for et barn med funktionsnedsættelse

  Kommunalbestyrelsen tilrettelægger samværet således, at barnets behov for støtte pga. fysisk funktionsnedsættelse imødekommes – fx ved at sikre transportordninger og understøtte kontakt via støtteperson.

• Støttet samvær til barn i en anbringelsessag

  Ved fastsættelse af samvær stiller kommunen krav om tilstedeværelse af en støtteperson, hvis barnet har oplevet omsorgssvigt, for at sikre barnets tryghed under samværet med familien.

• Løbende inddragelse af barnets ønsker under anbringelse

  Kommunen vægter barnets udtrykte ønske om samværsfrekvens og sted højt og tilpasser kontakter løbende, så barnet støttes i at bevare relationerne til søskende og netværk.

• •At barnets eller den unges ønsker altid går forud for trygheds- og trivselsvurderinger – faktisk skal en afvejning altid foretages.
• •At kommunen kan afskære samvær helt uden nærmere sagsbehandling – afbrydelse kræver særskilt afgørelse af børne- og ungeudvalget efter § 105.
• •At samvær altid skal foregå uden støtte – loven åbner klart for støttet samvær ved behov.