Barnets lov § 173

Kommunalbestyrelserne i regionen og regionsrådet skal hvert andet år indgå en rammeaftale om faglig udvikling, styring og koordinering af de kommunale og regionale tilbud efter denne lov, som er beliggende i regionen. Kommunalbestyrelserne og regionsrådet kan aftale løbende revision og opdatering af rammeaftalen.

1) Hvilke tilbud efter denne lov der er omfattet af aftalerne.

2) De nærmere krav til aftalernes indhold.

3) Tidsfrister for indgåelse af aftalerne.

4) Koordinering af kapacitet og sammensætning af de mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende tilbud.

Stk. 2. Kommunalbestyrelserne i regionen koordinerer udarbejdelsen af rammeaftalen, som skal offentliggøres og sendes til Social- og Boligstyrelsen.

Stk. 3. Social- og boligministeren fastsætter nærmere regler om rammeaftaler, herunder om følgende:

§ 173 fastlægger en forpligtelse for kommunalbestyrelserne i en given region samt regionsrådet til at udarbejde og vedligeholde en rammeaftale, som omfatter den faglige udvikling, styring og koordinering af de kommunale og regionale tilbud efter barnets lov, som er placeret i regionen. Denne bestemmelse er af væsentlig betydning for at sikre sammenhæng og kvalitet i indsatsen over for udsatte børn og unge, især i de tværkommunale og regionale sammenhænge, hvor tilbud kan have overlappinger. Paragraffen anerkender behovet for en koordineret indsats, men den er samtidig udformet løst, idet aftaler kan revideres løbende og efter behov—et udtryk for fleksibilitet, men også en mulig kilde til usikkerhed om kontinuitet og ansvar. Den underliggende tanke er at skabe et regionalt samarbejde, der sikrer kapacitet og kvalitet, hvilket i praksis kan være udfordret af kommunale interessemodsætninger og økonomiske hensyn. I relaterede love og vejledninger fremhæves behovet for sådanne rammeaftaler som et centralt element i koordineringen af den specialiserede indsats, men uden dog at definere klare sanktionsmekanismer ved manglende opfyldelse. En styrkelse af lovteksten kunne med fordel præcisere konkrete forventninger til aftalernes indhold og implementering for at undgå, at faglig koordinering reduceres til formalitet uden reelt indhold.

Eksempler

• Samarbejde om specialiserede tilbud

  Kommunalbestyrelser i en region og regionsrådet mødes hvert andet år for at fastlægge en fælles strategi for udvikling og drift af tilbud til børn med særlige behov, herunder placering, kapacitetsudnyttelse og faglig kvalitet.

• Revision af rammeaftale ved ændrede behov

  Efter en evaluering beslutter parterne at revidere rammeaftalen for at inkludere nye tiltag, der bedre imødekommer kompleksiteten i målgruppen, samt justere samarbejdsformer for bedre ressourceudnyttelse.

• Tværkommunal koordinering ved kapacitetsknaphed

  I en region med begrænset plads på specialiserede døgninstitutioner anvendes rammeaftalen til at koordinere optag og ventelister mellem kommunerne og sikre, at ressourcer fordeles efter behov.

• •At rammeaftalen betyder, at én aktør tager fuldt ansvar for alle tilbud i regionen – paragraffen fastlægger en fælles forpligtelse, ikke overdragelse af ansvar.
• •At rammeaftalen er et statisk dokument – loven giver udtrykkelig ret til løbende revision, så aftalen skal være dynamisk.
• •At manglende indgåelse eller revision af rammeaftalen indebærer sanktioner – lovteksten og praksis viser, at det mest er et rådgivende og koordinerende instrument.