Udbudsloven § 77

Lovtekst – § 77

Kilde: www.retsinformation.dk

LOV nr 1564 af 16.12.2015

En ordregiver skal forhandle med tilbudsgiverne om de indledende og alle efterfølgende tilbud, medmindre ordregiveren vælger at udnytte et forbehold efter § 74, stk. 2, nr. 1, og tildele kontrakten på grundlag af det indledende tilbud.

Stk. 2. Det indledende tilbud skal danne grundlag for den efterfølgende forhandling. Der kan forhandles om alt undtagen de endelige tilbud og grundlæggende elementer, herunder mindstekrav og kriterier for tildeling.

Stk. 3. En ordregiver skal i forbindelse med forhandlingerne fastsætte de vilkår, der er knyttet til partnerskabskontrakten, herunder resultatniveauer og maksimumomkostninger.

Stk. 4. Forhandlingen kan finde sted i flere successive faser med henblik på at begrænse antallet af tilbud, der skal forhandles. Begrænsningen skal ske på grundlag af de kriterier for tildeling, der er fastlagt i udbudsbekendtgørelsen eller i det øvrige udbudsmateriale,

Stk. 5. En ordregiver skal dokumentere forhandlingsforløbet og sikre, at alle tilbud under forløbet indgives skriftligt.

Stk. 6. Foretages der som følge af forhandlingerne ændringer i udbudsmaterialet, skal alle tilbudsgivere, der ikke er blevet afvist i henhold til § 74, stk. 2, nr. 4, orienteres herom. Ordregiveren må ikke foretage ændringer i de grundlæggende elementer i det oprindeligt udsendte udbudsmateriale.

Stk. 7. En ordregiver skal fastsætte en passende frist for afgivelse af endelig tilbud, jf. § 93.

Stk. 8. En ordregiver skal tildele partnerskabskontrakten eller partnerskabskontrakterne på grundlag af tildelingskriteriet bedste forhold mellem pris og kvalitet, jf. § 162, stk. 1, nr. 3.

Stil et spørgsmål om denne lov

Hej! Jeg kan hjælpe dig med at forstå "§ 77". Stil mig et spørgsmål, eller prøv et af forslagene. Hele lovteksten er inkluderet i min viden.

Foreslåede spørgsmål
Hvad er hovedformålet?
Giv et eksempel
Udbudsloven § 77 | Forklaring med eksempler