Momsloven § 41a

Lovtekst – § 41a

Kilde: www.retsinformation.dk

LOV nr 1021 af 10.10.2019

Når virksomhedens leverancer af guld er fritaget for afgift efter § 13, stk. 1, nr. 20, kan virksomheden som indgående afgift fradrage afgift, som kan henføres til

1) levering af investeringsguld til virksomheden, når dette guld er leveret af virksomheder, der har pålagt denne leverance afgift,

2) levering til virksomheden samt virksomhedens erhvervelse fra et andet EU-land eller indførsel af andet guld end investeringsguld, som efterfølgende af virksomheden eller for dennes regning omdannes til investeringsguld, eller

3) modtagne tjenesteydelser, som indebærer en forandring af guldets form, vægt eller lødighed.

Stk. 2. Virksomheder, der fremstiller investeringsguld eller omdanner guld af enhver art til investeringsguld, kan som indgående afgift fradrage afgift for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der anvendes i forbindelse med fremstilling eller omdannelse af investeringsguld svarende til, at en efterfølgende levering af guldet var blevet pålagt afgift.

Stil et spørgsmål om denne lov

Hej! Jeg kan hjælpe dig med at forstå "§ 41a". Stil mig et spørgsmål, eller prøv et af forslagene. Hele lovteksten er inkluderet i min viden.

Foreslåede spørgsmål
Hvad er hovedformålet?
Giv et eksempel