Bekendtgørelse af international købelov § 5

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kgl. anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

1) Denne konvention gælder for aftaler om løsørekøb mellem parter, som har deres respektive forretningssteder i forskellige stater:

2) Den omstændighed, at parterne har deres respektive forretningssteder i forskellige stater er uden betydning, hvis dette hverken fremgår af aftalen eller af tidligere forretningsforbindelse mellem parterne, eller af oplysninger der er afgivet af parterne før eller ved aftalens indgåelse.

3) Ved afgørelsen af om denne konvention skal finde anvendelse, skal der hverken tages hensyn til parternes statsborgerskab, eller om aftalen har karakter af handelskøb eller civilt køb.

4) køb af varer købt til personlig brug eller til brug for familien eller husholdningen, medmindre sælgeren før eller ved aftalens indgåelse hverken vidste eller burde have vidst at varen var købt til en sådan anvendelse,

5) køb på auktion,

6) køb der står i forbindelse med tvangsfuldbyrdelse eller anden form for tvangssalg i henhold til lov,

7) køb af aktier, værdipapirer, omsætningspapirer eller penge,

8) køb af skibe, fartøjer, luftpudefartøjer eller fly,

9) køb af elektricitet.

1) Aftaler om levering af varer, der skal tilvirkes eller fremstilles, anses som køb, medmindre den part, der bestiller varen, påtager sig at levere en væsentlig del af de materialer, der er nødvendige for varens tilvirkning eller fremstilling.

2) Denne konvention gælder ikke for aftaler, hvor den overvejende del af leverandørens forpligtelser består i at levere arbejdskraft eller andre tjenesteydelser.

12) gyldigheden af aftalen eller enkelte af aftalens bestemmelser eller af sædvane.

13) den virkning aftalen kan have på ejendomsretten til den solgte vare.

1) Ved fortolkning af denne konvention skal der tages hensyn til dens internationale karakter, til behovet for at fremme en ensartet anvendelse af den og til iagttagelses af god forretningsskik i international handel.

2) Spørgsmål vedrørende emner, der er underkastet denne konvention, men som konventionen ikke udtrykkeligt tager stilling til, skal afgøres i overensstemmelse med de almindelige grundsætninger, som konventionen bygger på, eller, hvor sådanne grundsætninger ikke findes, i overensstemmelse med den lov, som den internationale privatrets regler udpeger.

1) Ved anvendelsen af denne konvention skal en parts erklæringer og adfærd i øvrigt fortolkes i overensstemmelse med hans hensigt, hvor den anden part kendte eller ikke kunne have været uvidende om denne hensigt.

2) Såfremt stk. 1 ikke kan anvendes, skal en parts erklæringer og adfærd i øvrigt fortolkes i overensstemmelse med den opfattelse, som en fornuftig person i samme situation som den anden part ville have haft under samme omstændigheder.

3) Ved bestemmelse af en persons hensigt eller af hvilken opfattelse en fornuftig person ville have haft, skal alle sagens relevante omstdigheder, herunder parternes forhandlinger den praksis som parterne har skabt mellem sig, sædvaner og parternes efterfølgende adfærd tages i betragtning.

1) Parterne er bundet af sædvaner, som de er indgået på, og af praksis, som de har skabt mellem sig.

2) Hvor andet ikke er aftalt, forudsættes parterne underforstået at have gjort de sædvaner anvendelige på aftalen eller dens indgåelse, som de kendte eller burde have kendt, og som i international handel er almindelig kendt og regelmæssigt følges af parter i aftaler af samme type i den pågældende branche.

21) hvor en part har mere end et forretningssted, hans forretningssted det sted, som har den nærmeste tilknytning til aftalen og dens opfyldelse, når henses til de omstændigheder, som parterne kendte eller forudsatte før eller ved aftalens indgåelse,

22) hvor en part intet forretningssted har, hans sædvanlige bopæl at sidestille med forretningsstedet.

1) Et forslag om indgåelse af aftale, som rettes til en eller flere bestemte personer, udgør et tilbud, hvis det er tilstrækkeligt bestemt og viser tilbudsgiverens vilje til at blive forpligtet, hvis tilbudet antages. Et forslag er tilstrækkeligt bestemt, hvis det angiver den vare, som det angår, og udtrykkeligt eller stiltiende fastsætter eller angiver, hvordan varens mængde og pris skal fastsættes.

2) Et forslag, der ikke er rettet til en eller flere bestemte personer, skal alene anses for en opfordring til at give tilbud, medmindre det modsatte klart er tilkendegivet af den person, som fremsætter forslaget.

1) Et tilbud har virkning, når det kommer frem til tilbudsmodtageren.

2) Et tilbud kan, selv om det er uigenkaldeligt, tilbagekaldes, såfremt tilbagekaldelsen kommer frem til tilbudsmodtageren før eller samtidig med tilbudet.

1) Indtil en aftale er indgået, kan et tilbud tilbagekaldes, såfremt tilbagekaldelsen kommer frem til tilbudsmodtageren, før han har afsendt et antagende svar.

2) Et tilbud kan dog ikke tilbagekaldes:

1) En erklæring eller anden adfærd fra tilbudsmodtageren, som angiver, at han godtager tilbudet, er en antagelse af tilbudet. Tavshed eller passivitet er ikke i sig selv en antagelse af tilbudet.

2) En antagelse af et tilbud får virkning, når det antagende svar kommer frem til tilbudsgiveren. Antagelsen får ikke virkning, hvis det antagende svar ikke kommer frem til tilbudsgiveren inden for den tid, han har fastsat, eller, hvis ingen tid er fastsat, inden rimelig tid, når tilbørligt hensyn tages til omstændighederne ved handlen, herunder hvor hurtigt et kommunikationsmiddel tilbudsgiveren har anvendt. Et mundtligt tilbud skal antages straks, medmindre andet fremgår af omstændighederne.

3) Hvis det imidlertid fremgår af tilbudet eller følger af en praksis, der er skabt mellem parterne, eller af sædvane, at tilbudsmodtageren kan tilkendegive sit samtykke ved en handling, f.eks. ved forsendelse af varen eller betaling af købesummen, uden at give meddelelse til tilbudsgiveren, får antagelse af tilbudet virkning fra det tidspunkt, denne handling foretages, forudsat at handlingen iværksættes inden for den tidsfrist, som er nævnt i stk. 2.

1) Svar på tilbud, som angiver at være et antagende svar, men som indeholder tilføjelser, begrænsninger eller andre ændringer, er et afslag på tilbudet og udgør et nyt tilbud.

2) Svar på tilbud, som angiver at være et antagende svar; men som indeholder yderligere eller andre vilkår, der ikke væsentligt ændrer tilbudets vilkår, er dog et antagende svar, medmindre tilbudsgiveren uden ugrundet ophold mundtligt gør indsigelse mod uoverensstemmelsen eller sender en meddelelse herom. Gør han ikke det, er aftalevilkårene lig med vilkårene i tilbudet med de ændringer, som er indeholdt i det antagende svar.

3) Tilføjelser eller andre vilkår, som angår pris, betaling, varens kvalitet eller mængde sted og tid for levering, omfanget af den ene parts erstatningsansvar over for den anden part eller bilæggelse af tvistemål, anses bl.a. for at ændre tilbudets vilkår væsentligt.

1) En frist for antagelse af tilbudet, som fastsættes af tilbudsgiveren i et telegram eller brev, regnes fra det øjeblik, telegrammet indleveres til forsendelse eller fra den dato, som brevet angiver, eller, hvis en sådan dato ikke findes, fra datoen på kuverten. En frist for antagelse, som tilbudsgiveren fastsætter telefonisk, ved telex eller ved andre øjeblikkelige kommunikationsmidler, regnes fra det tidspunkt, da meddelelsen kommer frem til tilbudsmodtageren.

2) Officielle søn- og helligdage eller andre dage, hvor forretningerne holder lukket, som indtræffer, mens fristen for antagelse af tilbud 1øber, medregnes i beregningen af denne frist. Hvis imidlertid en meddelelse om antagelse af tilbudet ikke kan afleveres på tilbudsgiverens adresse på fristens sidste dag, fordi den falder på en søn- eller helligdag eller på en anden dag, hvor forretningerne holdes lukket på tilbudsgiverens forretningssted, forlænges fristen dog til den nærmest følgende åbningsdag.

1) Et antagende svar, der er kommet for sent, er alligevel at anse som en gyldig antagelse af tilbud, hvis tilbudsgiveren uden ophold giver tilbudsmodtageren mundtlig eller skriftlig meddelelse herom.

2) Viser et brev eller anden skriftlig meddelelse, der indeholder et antagende svar, som er nået for sent frem, at det er blevet sendt under sådanne omstændigheder, at det ville være kommet rettidigt frem til tilbudsgiveren, hvis dets befordring havde været normal, anses det forsinkede antagende svar alligevel for en gyldig antagelse af tilbud, medmindre tilbudsgiveren uden ophold giver tilbudsmodtageren mundtlig besked om, at han anser sit tilbud for bortfaldet, eller sender en meddelelse herom.

1) Parterne kan ved overenskomst ændre en aftale eller bringe den til ophør.

2) Indeholder en skriftlig aftale en bestemmelse om, at aftalen kun kan ændres eller bringes til ophør ved skriftlig overenskomst, kan den ikke på anden måde ændres eller bringes til ophør. Ved sin handlemåde kan en part dog blive afskåret fra at påberåbe sig en sådan bestemmelse, i det omfang den anden part har handlet i tillid til hans handlemåde.

41) hvis aftalen angår en vare, der skal sendes, at overgive varen til den første transportør med henblik på varens videreforsendelse til køber,

42) hvis aftalen gælder en vare, der ikke skal sendes efter bestemmelsen i litra a, og som er individuelt bestemt, eller det drejer sig om en uidentificeret vare, som skal udtages fra et bestemt parti, eller som skal tilvirkes eller fremstilles, og parterne på tidspunktet for aftalens indgåelse vidste, at varen befandt sig eller skulle tilvirkes eller fremstilles på et bestemt sted, at stille varen til rådighed for køber på dette sted,

43) i andre tilfælde- at stille varen til købers rådighed på det sted, der var sælgers forretningssted på tidspunktet for aftalens indgåelse.

1) Såfremt sælger, i overensstemmelse med aftalen eller med denne konvention overgiver varen til en transportør, og varen ikke tydeligt er udskilt ved mærkning, gennem forsendelsesdokumenter eller på anden måde, skal sælger give køber meddelelse om forsendelsen og samtidig specificere varen.

2) Er sælger forpligtet til at sørge for varens forsendelse, skal han indgå de aftaler, som kræves til varens transport til det angivne sted ved hjælp af sådanne transportmidler, som efter omstændighederne er passende, og på sædvanlige vilkår for en sådan transport.

3) Er sælger ikke forpligtet til at tegne transportforsikring for varen, skal han på købers anmodning give ham alle tilgængelige oplysninger, der er nødvendige for at sætte køber i stand til at tegne en sådan forsikring.

47) hvis en dato er fastsat i eller fremgår af aftalens bestemmelser, på denne dato,

48) hvis et tidsrum for levering er fastsat eller fremgår af aftalen, når som helst inden for dette tidsrum, medmindre det fremgår af omstændighederne, at køber kan fastsætte tidspunktet, eller,

49) i alle andre tilfælde, inden rimelig tid efter aftalens indgåelse.

1) Sælger er forpligtet til at levere en vare af den mængde og kvalitet og svarende til den beskrivelse, der er fastsat i aftalen. Varen skal endvidere være emballeret eller pakket på den måde, som er fastsat i aftalen.

2) Medmindre andet er aftalt mellem parterne, er varen kun mangelfri, hvis den:

3) Sælger er ikke ansvarlig for en mangel ved varen efter bestemmelserne i stk. 2, litra a-d, hvis køber på tidspunktet for aftalens indgåelse kendte eller ikke kunne have været uvidende om en sådan mangel.

1) Sælger er ansvarlig efter aftalen og bestemmelserne i denne konvention for mangler, der findes på det tidspunkt, da risikoen overgår til køber, selv om manglen først viser sig senere.

2) Sælger er også ansvarlig for mangler, som opstår efter det tidspunkt, der er nævnt i stk. 1, og som skyldes en misligholdelse af en hvilken som helst af hans forpligtelser, herunder en misligholdelse af en garanti for, at varen inden for en periode vil forblive egnet til et almindeligt eller et særligt formål eller vil bevare nærmere angivne egenskaber eller karakteristika.

1) Køber skal undersøge varen eller foranledige den undersøgt, så hurtigt som det efter omstændighederne er muligt.

2) Såfremt varen ifølge aftalen skal sendes, kan undersøgelsen udskydes, til efter varen er ankommet til sit bestemmelsessted.

3) Såfremt varen bliver omdirigeret, mens den er undervejs, eller den bliver videresendt af køber, uden at denne har rimelig adgang til at undersøge varen, og såfremt sælger ved aftalens indgåelse vidste eller burde have vidst, at varen muligvis ville blive omdirigeret eller videresendt, kan undersøgelsen udskydes, til efter varen er ankommet til sit nye bestemmelsessted.

1) Køber mister adgangen til at påberåbe sig mangler ved varen, såfremt han ikke giver meddelelse til sælger herom med angivelse af manglens beskaffenhed inden rimelig tid efter, at han har opdaget eller burde have opdaget manglen.

2) Køber mister under alle omstændigheder retten til at påberåbe sig mangler ved varen, såfremt han ikke giver meddelelse til sælger inden 2 år fra den dag, da varen faktisk blev overgivet i købers besiddelse, medmindre denne tidsfrist er uforenelig med en aftalt garantiperiode.

1) Sælger er forpligtet til at levere en vare, over hvilken tredjemand hverken har eller har fremsat krav om en immaterialrettighed, som sælgeren ved indgåelsen af aftalen var bekendt med eller ikke kunne have været uvidende om, forudsat at nævnte ret eller krav bygger på en immaterialrettighed:

2) Sælgers forpligtelser i henhold til stk. 1 gælder dog ikke de tilfælde, hvor:

1) Køber mister retten til at påberåbe sig bestemmelserne i artikel 41 eller artikel 42, såfremt han ikke giver meddelelse til sælger med angivelse af arten af tredjemands ret eller krav, inden rimelig tid efter at han er eller burde være blevet opmærksom på retten eller kravet.

2) Sælger kan ikke påberåbe sig bestemmelsen i stk. 1, såfremt han var bekendt med tredjemands ret eller krav og på arten heraf.

1) Undlader sælger at opfylde en eller flere af sine forpligtelser i henhold til aftalen eller denne konvention, kan køber:

2) Køberen mister ikke nogen ret til at kræve skadeserstatning ved at gøre andre misligholdelsesbeføjelser gældende.

3) Når køber gør en misligholdelsesbeføjelse gældende, må en domstol eller en voldgiftsret ikke give sælger yderligere frist til at opfylde aftalen.

1) Køber kan kræve, at sælger opfylder sine forpligtelser, medmindre køber har gjort en beføjelse gældende, som er uforenelig med dette krav.

2) Lider varen af en mangel, kan køber kun kræve omlevering, hvis manglen er væsentlig, og kravet om omlevering fremsættes enten i forbindelse med en meddelelse efter artikel 39 eller inden rimelig tid derefter.

3) Lider varen af en mangel, kan køber kræve, at sælger afhjælper manglen, medmindre det under hensyn til samtlige foreliggende omstændigheder er urimeligt at kræve dette. Et krav om afhjælpning skal fremsættes enten i forbindelse med meddelelse efter artikel 39 eller inden rimelig tid derefter.

1) Køber kan fastsætte en rimelig frist, inden for hvilken sælger skal opfylde sine forpligtelser.

2) Medmindre køber har modtaget meddelelse fra sælger om, at denne ikke vil opfylde aftalen inden for den således fastsatte frist, kan køber ikke, mens fristen løber, gøre nogen misligholdelsesbeføjelse gældende. Køber mister dog ikke dermed sin eventuelle ret til at kræve skadeserstatning for forsinkelsen.

1) Hvor ikke andet følger af artikel 49, kan sælger, selv efter leveringstidspunktet, på egen bekostning afhjælpe enhver misligholdelse fra hans side, hvis dette kan gøres uden urimelig forsinkelse for køber, og uden at denne udsættes for en urimelig ulempe eller usikkerhed om, hvorvidt hans udlæg vil blive godtgjort af sælger. Køber bevarer dog sin eventuelle ret til at kræve skadeserstatning efter bestemmelserne i denne konvention.

2) Opfordrer sælger køber til at lade ham vide, om køber vil tage imod opfyldelse af aftalen, og efterkommer køber ikke denne opfordring inden rimelig tid, kan sælger opfylde aftalen inden for den tidsfrist, som han har angivet i sin opfordring. Køber kan da ikke inden for den tidsfrist gøre nogen form for misligholdelsesbeføjelse gældende, som er uforenelig med sælgers opfyldelse af sine forpligtelser.

3) En meddelelse fra sælger om, at han vil opfylde aftalen inden for en angiven frist, antages at indeholde en opfordring til køber i henhold til stk. 2 om, at denne skal meddele sælger sin afgørelse.

4) En opfordring eller meddelelse fra sælger i henhold til stk. 2 eller stk. 3 i denne artikel får kun virkning, hvis den kommer frem til køber.

1) Køber kan hæve købet:

2) Har sælgeren leveret varen, mister køber dog adgangen til at hæve købet, medmindre

1) Leverer sælger kun en del af varen, eller er kun en del af den leverede vare mangelfri, gælder bestemmelserne i artiklerne 46-50 for den del af varen, som ikke er leveret, eller som er mangelfuld.

2) Køber kan kun hæve købet i dets helhed, hvis sælgers undladelse af at levere den aftalte mængde fuldt ud eller undladelse af at levere en mangelfri vare er en væsentlig misligholdelse.

1) Leverer sælger varen før den fastsatte tid, kan køber tage imod levering af varen eller afvise den.

2) Leverer sælger mere end aftalt, kan køber tage imod levering af den overskydende mængde eller afvise denne. Modtager køber den overskydende mængde eller en del af den, skal han betale den aftalte pris for det for meget leverede.

1) Har køber ikke forpligtet sig til at erlægge købesummen på et andet bestemt sted, er han forpligtet til at erlægge den til sælger:

2) Sælger er forpligtet til at bære de forøgede betalingsomkostninger, der er en følge af, at han har skiftet forretningssted efter aftalens indgåelse.

1) Har køber ikke forpligtet sig til at betale købesummen på et andet tidspunkt, er han forpligtet til at betale den, når sælger stiller enten varen eller dokumenterne, som giver deres indehaver ret til at råde over varen, til købers rådighed i overensstemmelse med aftalen og denne konvention. Sælger har ret til at gøre en sådan betaling til en betingelse for varens eller dokumenternes overgivelse.

2) Skal varen forsendes, kan sælger sende den på det vilkår, at varen eller dokumenter, der giver deres indehaver ret til at råde over varen, kun overgives til køber mod betaling af købesummen.

3) Køber er ikke forpligtet til at betale købesummen, førend han har haft adgang til at undersøge varen, medmindre den fremgangsmåde for levering og betaling, som parterne har aftalt, er uforenelig med en sådan adgang til undersøgelse.

87) at foretage alle de handlinger, som med rimelighed kan forventes af ham, for at sætte sælger i stand til at foretage levering samt

88) at modtage varen.

1) Undlader køber at opfylde en eller flere af sine forpligtelser i henhold til aftalen eller denne konvention, kan sælger:

2) Sælger mister ikke nogen ret til at kræve skadeserstatning ved at gøre andre misligholdelsesbeføjelser gældende.

3) Når sælger gør en misligholdelsesbeføjelse gældende, må en domstol eller en voldgiftsret ikke give køber yderligere frist til at opfylde aftalen.

1) Sælger kan fastsætte en rimelig frist, inden for hvilken køber skal opfylde sine forpligtelser.

2) Medmindre sælger har modtaget meddelelse fra køber om, at denne ikke vil opfylde aftalen inden for den således fastsatte frist, kan sælger ikke, mens fristen løber, gøre nogen misligholdelsesbeføjelse gældende. Sælger mister dog ikke dermed sin eventuelle ret til at kræve skadeserstatning for forsinkelse.

1) Sælger kan hæve købet:

2) Har køber betalt købesummen for varen, mister sælger dog sin ret til at hæve købet, medmindre han:

1) Skal køber efter aftalen nærmere angive form, mål eller andre egenskaber ved varen, og kommer han ikke med en specifikation til det aftalte tidspunkt eller inden rimelig tid, efter at han har modtaget sælgerens opfordring hertil, kan sælger, uden at han derved mister andre rettigheder, han måtte have, selv foretage en nærmere bestemmelse af varens egenskaber i overensstemmelse med de af købers krav, han måtte kende.

2) Foretager sælger selv en nærmere bestemmelse af varens egenskaber, skal han underrette køber om de nærmere enkeltheder derved og fastsætte en rimelig frist, inden for hvilken køber kan foretage en anden bestemmelse. Hvis køber, efter at have fået en sådan meddelelse, ikke gør dette inden for den således fastsatte frist, er sælgers bestemmelse af varens egenskaber bindende.

1) Skal varen forsendes, og er sælger ikke forpligtet til at overgive den på et bestemt sted, går risikoen over på køber, når varen er overgivet til den første transportør med henblik på videreforsendelse af varen til køber i overensstemmelse med købeaftalen. Er sælger forpligtet til at overgive varen til en transportør på et bestemt sted, går risikoen først over på køber, når varen er overgivet til transportøren på dette sted. Det har ingen virkning for risikoens overgang, at sælger har adgang til at beholde de dokumenter, der giver ret til at råde over varen.

2) Risikoen går dog først over på køber, når varen er blevet udskilt til køber ved mærkning af varen, ved transportdokument, ved meddelelse til køber eller på anden måde.

1) I tilfælde, som ikke omfattes af bestemmelserne i artiklerne 67 og 68, går risikoen over på køber, når han modtager varen, eller, hvor han ikke gør dette i rette tid, fra det tidspunkt da varen stilles til hans rådighed, og han misligholder aftalen ved ikke at tage imod levering

2) Er køber forpligtet til at modtage varen på et andet sted end sælgers forretningssted, overgår risikoen dog, når tiden for levering er kommet, og køber er bekendt med, at varen er stillet til hans rådighed på det angivne sted.

3) Angår aftalen en vare, der ikke er udskilt anses den ikke for at være stillet til købers rådighed, før den er klart udskilt til køber.

1) En part kan indstille opfyldelsen af sine forpligtelser, såfremt det efter aftalens indgåelse viser sig, at den anden part ikke vil opfylde en væsentlig del af sine forpligtelser som følge af:

2) Har sælger afsendt varen, før de omstændigheder, der er nævnt i stk. 1, viste sig, kan han hindre, at varen overgives til køber, selv om køber har et dokument, som giver ham ret til at få varen i sin besiddelse. Dette gælder dog kun den ret til varen, der gælder i forholdet mellem køber og sælger.

3) En part, som indstiller sin opfyldelse af aftalen, det være sig før eller efter varens afsendelse, skal omgående meddele dette til den anden part, og skal genoptage opfyldelsen, hvis den anden part giver ham betryggende sikkerhed om, at han vil opfylde sine forpligtelser.

1) Bliver det før tidspunktet for aftalens opfyldelse åbenbart, at en af parterne vil misligholde aftalen væsentligt, kan den anden part hæve købet.

2) Hvis tiden tillader det, skal den part, som har til hensigt at hæve købet, på rimelig måde give den anden part meddelelse herom, for at denne kan få lejlighed til at give ham en betryggende sikkerhed for, at han vil opfylde.

3) Bestemmelserne i stk. 2 finder ikke anvendelse, såfremt den anden part har erklæret, at han ikke vil opfylde sine forpligtelser.

1) Skal sælger ifølge aftalen levere efterhånden, og betaling erlægges særskilt for hver levering, og sker der en væsentlig misligholdelse vedrørende en enkelt levering eller betaling, kan den anden part hæve købet med hensyn til denne levering.

2) Hvis den ene parts misligholdelse vedrørende en levering eller betaling giver den anden part god grund til at forvente en væsentlig misligholdelse vedrørende kommende leveringer eller betalinger, kan denne hæve købet for fremtidige leveringers vedkommende, forudsat at han gør dette inden rimelig tid.

3) En køber, som hæver købet for en leverings vedkommende, kan samtidig hæve købet for tidligere eller for senere leveringers vedkommende, hvis disse andre leveringer som følge af deres indbyrdes sammenhæng ikke vil kunne anvendes efter det formål, som parterne forudsatte ved aftalens indgåelse.

1) Hæves købet, og findes der en gængs pris for varen, kan den part, der kan kræve skadeserstatning, og som ikke har foretaget dækningskøb eller -salg efter artikel 75, kræve forskellen mellem den aftalte pris og den gængse pris på tidspunktet for ophævelsen, foruden den yderligere erstatning der kan kræves efter artikel 74. Har den part, der kræver skadeserstatning, hævet købet efter at have modtaget varen, skal den gængse pris for varen på modtagelsestidspunktet dog lægges til grund, i stedet for den pris der var gængs på tidspunktet for aftalens ophævelse.

2) Ved anvendelsen af stk. 1 er den gængse pris den pris, der gælder på det sted, hvor varen skulle have være leveret, eller, hvis der ikke findes nogen gængs pris på det sted, den pris der er gængs på et andet passende sammenligneligt sted, idet der tages rimeligt hensyn til forskellene i transportudgifterne for varen.

1) En part er ikke erstatningsansvarlig for manglende opfyldelse af sine forpligtelser, såfremt han kan godtgøre, at dette skyldtes en hindring uden for hans kontrol, og at han på tidspunktet for aftalens indgåelse ikke med rimelighed kunne forventes at have taget hindringen i betragtning eller at have undgået eller overvundet den eller dens følger.

2) Skyldes en parts manglende opfyldelse, at en tredjemand, som han har antaget til helt eller delvist at opfylde aftalen, ikke opfylder sine forpligtelser, er parten kun fritaget for erstatningspligt, hvis:

3) Fritagelse for erstatningspligt efter denne artikel gælder, så længe hindringen består.

4) Den part, som ikke opfylder aftalen, er forpligtet til at give meddelelse til den anden part om hindringen og dens betydning for mulighederne for at opfylde aftalen. Hvis den anden part ikke modtager meddelelsen inden rimelig tid, efter at den part, som ikke har opfyldt sine forpligtelser, fik eller burde have fået kendskab til hindringen, er denne part erstatningspligtig for det tab, der følger af, at den anden part ikke modtog meddelelsen.

5) Bestemmelserne i denne artikel afskærer ikke nogen af parterne fra at gøre andre rettigheder gældende end retten til at kræve skadeserstatning efter denne konvention.

1) Købets ophævelse fritager begge parter for deres forpligtelser bortset fra eventuel skyldig skadeserstatning. Ophævelsen berører ikke aftalens bestemmelser om afgørelse af tvister eller aftalens andre bestemmelser om parternes rettigheder og forpligtelser, som måtte følge af købets ophævelse.

2) En part, som helt eller delvist har opfyldt købet, kan kræve, at den anden part tilbageleverer det, som den førstnævnte part har leveret eller betalt efter aftalen. Såfremt begge parter er forpligtet til tilbagelevering, skal de gøre dette samtidigt.

1) Køber mister retten til at hæve købet eller til at kræve omlevering af sælger, hvis det er umuligt for ham at tilbagelevere varen i væsentlig samme stand, som han modtog den i.

2) Stk. 1 gælder ikke:

1) Skal sælger tilbagebetale købesummen, er han tillige forpligtet til at forrente den fra det tidspunkt, da den blev betalt.

2) Køber skal godtgøre sælger et beløb svarende til den nytte, han har fået af varen eller af en del af varen:

1) Har køber modtaget varen, og har han i sinde at benytte sig af sin ret efter aftalen eller denne konvention til at afvise den, skal han træffe sådanne foranstaltninger, som efter omstændighederne er rimelige for at drage omsorg for den. Køber har ret til at tilbageholde varen, indtil sælger har holdt ham skadesløs for hans rimelige udgifter.

2) Er en vare, der er blevet sendt til køber, blevet stillet til dennes rådighed på bestemmelsesstedet, og gør køber brug af sin ret til at afvise den, må han tage varen i sin besiddelse på sælgers vegne, forudsat at dette kan gøres, uden at han betaler købesummen og uden urimelig ulempe og urimelig omkostning for køber. Denne bestemmelse gælder dog ikke, hvis sælger eller en person, som har bemyndigelse til at tage sig af varen på sælgers vegne, er tilstede på varens bestemmelsessted. Tager køberen varen i sin besiddelse i overensstemmelse med bestemmelserne i dette stykke, har han de pligter og rettigheder, som er nævnt i stk. 1.

1) Den part, som er forpligtet til at drage omsorg for varen i overensstemmelse med artikel 85 eller 86, kan sælge den på forsvarlig måde, hvis den anden part har ventet urimeligt længe med at tage den i sin besiddelse, med at tage den tilbage, eller med at betale købesummen eller udgifter til dens opbevaring, forudsat at den anden part har fået et rimeligt varsel om, at bortsalg af varen påtænkes.

2) Er varens holdbarhed begrænset eller er dens opbevaring forbundet med urimelige udgifter, skal den part, der er forpligtet til at drage omsorg for varen i henhold til artikel 85 eller 86, træffe rimelige foranstaltninger til at bortsælge den. Han skal så vidt muligt underrette den anden part om sin salgshensigt.

3) Den part, som bortsælger varen, har ret til af salgsprovenuet at beholde et beløb, som svarer til rimelige udgifter til varens opbevaring og salg. Han skal afregne det overskydende beløb med den anden part.

1) Denne konvention kan undertegnes på det afsluttende møde på De Forenede Nationers konference vedrørende aftaler om internationale løsørekøb, og vil kunne undertegnes af alle stater på de Forenede Nationers hovedsæde i New York indtil den 30. september 1981.

2) Denne konvention kan ratificeres, antages eller godkendes af alle stater, der har undertegnet den.

3) Denne konvention kan tiltrædes af alle stater, som ikke har undertegnet den, fra den dag den er klar til at blive undertegnet.

4) Dokumenter om ratifikation, antagelse, godkendelse og tiltrædelse skal deponeres hos De Forenede Nationers Generalsekretær.

1) En kontraherende stat kan på det tidspunkt, da den underskriver, ratificerer, antager, godkender eller tiltræder konventionen erklære, at den ikke vil være bundet af Del II eller Del III af denne konvention.

2) En stat, som afgiver en erklæring i henhold til stk. 1 vedrørende Del II eller Del III af denne konvention, anses ikke som kontraherende stat i henhold til konventionens artikel 1, stk. 1 for så vidt angår emner, der er nævnt i den del af konventionen, som erklæringen gælder.

1) Har en kontraherende stat to eller flere landområder, hvor der i medfør af statens forfatning gælder forskellige retssystemer vedrørende de emner, der er behandlet i denne konvention, kan den, når den undertegner, ratificerer, antager, godkender eller tiltræder konventionen, erklære, at konventionen skal gælde for alle dens landområder eller kun for ét eller flere af dem, og den kan til hver en tid ændre den afgivne erklæring ved at afgive en ny.

2) Disse erklæringer skal afgives til depositaren og skal udtrykkeligt angive de landområder for hvilke konventionen skal gælde.

3) Hvis konventionen, som følge af en erklæring afgivet under denne artikel, gælder for ét eller flere, men ikke for alle de landområder, som hører til en kontraherende stat, og hvis en parts forretningssted er beliggende i denne stat, anses forretningsstedet, ved anvendelsen af denne konvention, for ikke at ligge i en kontraherende stat, medmindre det ligger i et landområde, for hvilket konventionen gælder.

4) Afgiver en kontraherende stat ikke en erklæring efter stk. 1 i denne artikel, gælder konventionen for alle statens landområder.

1) To eller flere kontraherende stater, som har samme eller nært beslægtede retsregler om de emner, som denne konvention omhandler, kan til hver en tid erklære, at konventionen ikke skal gælde for køb eller for indgåelse af aftaler om køb, når parterne har forretningssted i disse stater. Sådanne erklæringer kan afgives i fællesskab eller ved erklæringer om gensidighed afgivet af hver part for sig.

2) En kontraherende stat, som har de samme eller nært beslægtede retsregler om de emner, denne konvention omhandler, som en eller flere stater, der ikke har tiltrådt konventionen, kan til hver en tid erklære, at konventionen ikke skal gælde for køb eller for indgåelse af aftaler om køb, når parterne har deres forretningssted i disse stater.

3) Tiltræder en stat, der har været omfattet af en erklæring efter stk. 2, senere konventionen, vil erklæringen fra det tidspunkt, da konventionen træder i kraft for den nye kontraherende stats vedkommende, have samme virkning som en erklæring afgivet i medfør af stk. 1, forudsat at den nye kontraherende stat tilslutter sig en sådan erklæring eller selv afgiver en gensidighedserklæring.

1) Erklæringer vedrørende denne konvention, som afgives ved dens undertegnelse, skal bekræftes, når den ratificeres, antages eller godkendes.

2) Erklæringer og bekræftelser af disse erklæringer skal afgives skriftligt og skal i behørig form meddeles til depositaren.

3) En erklæring får virkning samtidig med, at denne konvention træder i kraft i den pågældende stat. En erklæring, som depositaren modtager i behørig form, efter at konventionen er trådt i kraft, får dog virkning på den første dag i den måned, som følger efter, at 6 måneder er forløbet fra den dag, depositaren modtog erklæringen. Gensidighedserklæringer, som afgives af en stat i henhold til artikel 94, træder i kraft på den første dag i den måned, som følger efter, at 6 måneder er forløbet fra den dag, depositaren modtog den seneste erklæring.

4) En stat, som afgiver en erklæring i henhold til denne konvention, kan til hver en tid tilbagekalde den ved en skriftlig meddelelse, som afgives i behørig form til depositaren. En sådan tilbagekaldelse får virkning på den første dag i den måned, som følger efter, at 6 måneder er forløbet fra den dag, depositaren modtog tilbagekaldelsen.

5) En tilbagekaldelse af en erklæring, som er afgivet i henhold til artikel 94, ophæver fra den dag, da tilbagekaldelsen får virkning, enhver gensidighedserklæring, som er afgivet af en anden stat i henhold til denne artikel.

1) Bortset fra hvad der følger af bestemmelser i denne artikels stk. 6, træder denne konvention i kraft fra den første dag i den måned, som følger efter, at 12 måneder er forløbet, efter at det tiende dokument om ratifikation, antagelse, godkendelse eller tiltrædelse er blevet deponeret, herunder indbefattet dokumenter som indeholder en erklæring i henhold til artikel 92.

2) Når en stat ratificerer, antager, godkender eller tiltræder denne konvention, efter at det tiende dokument om ratifikation, antagelse, godkendelse eller tiltrædelse, er deponeret, træder denne konvention, bortset fra den del, der eventuelt er holdt uden for, i kraft, for så vidt angår denne stat, medmindre andet måtte følge af bestemmelserne i stk. 6 i denne artikel, på den første dag i den måned, som følger efter, at 12 måneder er forløbet fra deponeringen af dens dokument om ratifikation, antagelse, godkendelse eller tiltrædelse.

3) En stat, som ratificerer, antager, godkender eller tiltræder denne konvention, og som er kontraherende part i konventionen om den ensartede købeaftalelov, som er indgået i Haag den 1. juli 1964 (købeaftalelovskonventionen af 1964) og konventionen om den ensartede købelov indgået i Haag den 1. juli 1964 (købelovskonventionen af 1964), skal samtidig opsige, efter omstændighederne enten den ene eller begge disse konventioner ved at underrette den nederlandske regering herom.

4) En stat, som er kontraherende part i købelovskonventionen af 1964, og som ratificerer, antager, godkender eller tiltræder nærværende konvention, og som i henhold til artikel 92 erklærer eller har erklæret, at den ikke vil være bundet af Del II i nærværende konvention, skal samtidig med ratifikationen, antagelsen, godkendelsen eller tiltrædelsen opsige købelovskonventionen af 1964 ved at underrette den nederlandske regering herom.

5) En stat, som er kontraherende part i købeaftalelovskonventionen af 1964, og som ratificerer, antager, godkender eller tiltræder nærværende konvention, og som i henhold til artikel 92 erklærer eller har erklæret, at den ikke vil være bundet af Del III i nærværende konvention, skal samtidig med ratifikationen, antagelsen, godkendelsen eller tiltrædelsen opsige købeaftalelovskonventionen ved at underrette den nederlandske regering herom.

6) Efter nærværende artikel får ratifikationer, antagelser, godkendelser og tiltrædelser af denne konvention, som foretages af stater, som er parter i købeaftalelovskonventionen af 1964 eller i købelovskonventionen af 1964, først virkning, når de opsigelser, som disse stater er forpligtet til at give af disse to konventioner, har fået virkning. Depositaren for denne konvention skal rådføre sig med den nederlandske regering, som er depositar for konventionerne af 1964, for at sikre den fornødne koordination i så henseende.

1) Denne konvention gælder kun på indgåelse af en aftale, når forslaget om at indgå aftalen stilles på eller efter den dato, hvor konventionen træder i kraft i forhold til de kontraherende stater, der nævnes i artikel 1, stk. 1, litra a, eller en kontraherende stat, der nævnes i artikel 1, stk. 1, litra b.

2) Denne konvention gælder udelukkende aftaler, der er indgået på eller efter den dato, hvor konventionen træder i kraft for de kontraherende stater, der nævnes i artikel 1, stk. 1, litra a, eller den kontraherende stat, der nævnes i artikel 1, stk. 1, litra b.

1) En kontraherende stat kan opsige denne konvention, eller Del II eller Del III i konventionen, ved en formel skriftlig meddelelse til depositaren.

2) Opsigelsen træder i kraft den første dag i den måned, som følger efter, at 12 måneder er forløbet fra den dag, depositaren modtog meddelelsen. Når meddelelsen angiver, at en længere periode skal forløbe, før opsigelsen træder i kraft, sker dette, når denne længere periode er forløbet, efter at meddelelsen er modtaget af depositaren.

Stk. 1. Justitsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.4)

Stk. 2. For aftaler, der er indgået før lovens ikrafttræden, finder de hidtil gældende regler anvendelse. Det samme gælder for aftaler, hvor forslaget om at indgå aftalen er stillet før lovens ikrafttræden.