Barnets lov § 137

Når kommunalbestyrelsen modtager en underretning om et barn eller en ung, over for hvem kommunalbestyrelsen allerede har iværksat indsatser, skal kommunalbestyrelsen genvurdere sagen. En eller flere personer i den myndighed i kommunen, der løser opgaver inden for området for udsatte børn og unge, som ikke tidligere har deltaget i behandlingen af sagen, skal deltage i genvurderingen.

Stk. 2. Til brug for en vurdering af en underretning efter §§ 132, 133 og 135, jf. stk. 1, kan der finde en samtale sted med barnet eller den unge. Samtalen kan finde sted uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og uden dennes tilstedeværelse, når hensynet til barnets eller den unges bedste taler herfor, herunder når der er bekymring for, at barnet eller den unge kan være udsat eller i risiko for negativ social kontrol eller en æresrelateret konflikt.

Stk. 3. Ved underretning om overgreb mod et barn eller en ung skal der finde en samtale sted med barnet eller den unge. Ved underretning om overgreb mod et barn eller en ung fra forældrenes side skal samtalen finde sted uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og uden dennes tilstedeværelse.

Stk. 4. Samtale efter stk. 2 og 3 kan undlades, i det omfang barnets eller den unges modenhed eller sagens karakter taler imod samtalens gennemførelse.

§ 137 forpligter kommunalbestyrelsen til at tage enhver underretning om et barn eller en ung, der i forvejen modtager støtte eller indsats fra kommunen, alvorligt. Så snart kommunen modtager en underretning – uanset om der allerede pågår en social indsats – skal kommunen genvurdere hele sagen. Dette er en garanti mod administrativ fastlåsning, hvor et barns problemer ignoreres eller overhøres, blot fordi der allerede er sat noget i gang. En særlig styrke ved bestemmelsen er kravet om, at én eller flere personer, som ikke tidligere har behandlet sagen, skal deltage i genvurderingen. Det betyder, at friske øjne får mulighed for at tage stilling på ny, og det kan afsløre systematiske fejl, misforståelser eller svigt i sagsbehandling eller i den hidtidige indsats. I praksis beskytter denne bestemmelse børn og unge mod at går tabt i systemet – selv når alt burde være i gang. Historisk er denne bestemmelse reaktionen på, at der tidligere er set eksempler, hvor advarsler blev ignoreret, fordi sagsbehandlere havde “sat et forløb i gang”. I dag bruges § 137 til at sikre uvildighed og kvalitet i opfølgning på sociale indsatser.

Eksempler

• Ny underretning fra skole

  En skolelærer underretter kommunen om bekymrende adfærd hos en dreng, der allerede får hjælp i hjemmet. Kommunen skal nu tage nye sagsbehandlere med ind i sagen og genvurdere, om den nuværende indsats er tilstrækkelig.

• Bekymring fra sundhedsplejersken

  En sundhedsplejerske indsender en underretning om en ung pige med igangværende støtteplan. Kommunen må inddrage nye fagfolk i genvurderingen – ikke kun dem, der tidligere har ført sagen.

• Opfølgende underretning om vold

  En tidligere ukendt person henvender sig om mistanke om vold i hjemmet, selvom kommunen allerede har sat ind. Sagen tages op til grundig genvurdering med deltagelse af nye medarbejdere.

• •Man tror, kommunen slipper for at reagere, hvis de i forvejen har sat en indsats i gang.
• •Man tror, at genvurderingen kun er et formelt punkt uden reel betydning.
• •Nogle tror, at det blot kræver en hurtig samtale mellem de samme sagsbehandlere – men det kræver inddragelse af nye personer.

• § 136

  Beskriver den indledende vurdering og registrering af underretninger.

• § 138

  Omhandler bekræftelse og opfølgning efter modtagelsen af en underretning.

• § 5

  Handler om barnets ret til inddragelse og beskyttelse i sagsforløb.