Barnets lov § 100
Billedgenerering afventer: A Danish administrative hearing about noisy dog removal, with city officials and a pet owner present, in a modern meeting room, danish context
§ 100 regulerer proceduren for hjemgivelse af børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet efter §§ 46 eller 47.
Kilde: www.retsinformation.dk
LOV nr 721 af 14.6.2023
Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om hjemgivelse og om hjemgivelsesperiodens længde, jf. stk. 3, forud for hjemgivelse af et barn eller en ung, der er anbragt uden for hjemmet efter §§ 46 eller 47. I særlige tilfælde kan kommunalbestyrelsen beslutte, at der ikke skal være en hjemgivelsesperiode. I vurderingen af, om et barn eller en ung skal hjemgives, skal indgå, om hjemgivelsen vil være til barnets eller den unges bedste.
1) Muligheden for at sikre en skånsom og planlagt hjemgivelse for barnet eller den unge.
2) Forberedelse af eventuel støttende indsats til barnet eller den unge eller forældrene efter hjemgivelsen efter § 32.
3) Kommunens mulighed for at foretage en vurdering af, om der er grundlag for at træffe afgørelse efter §§ 47 eller 67 i situationer, hvor forældrene har tilbagekaldt et samtykke til en frivillig anbringelse efter § 46.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal indhente en udtalelse fra det aktuelle anbringelsessted til belysning af sagen, inden der træffes afgørelse om hjemgivelse.
Stk. 3. En hjemgivelsesperiode kan vare op til 6 måneder, og længden fastsættes under hensyn til følgende:
Stk. 4. Hjemgivelsesperioden er en videreførelse af den eksisterende anbringelse efter §§ 46, 47 eller 67.
Stk. 5. Forud for hjemgivelse skal kommunalbestyrelsen revidere barnets plan, jf. § 91, ungeplanen, jf. § 108, eller relevante dele af en helhedsorienteret plan, jf. § 110, og angive den videre indsats i forbindelse med hjemgivelsen. I forbindelse med en sanktion efter straffelovens § 74 a skal revisionen særlig vedrøre, hvordan målene om uddannelse eller beskæftigelse nås.
§ 100 regulerer proceduren for hjemgivelse af børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet efter §§ 46 eller 47. Før et barn kan flytte hjem, skal kommunalbestyrelsen træffe afgørelse både om selve hjemgivelsen og om længden på en hjemgivelsesperiode på op til 6 måneder. Kommunen kan i særlige tilfælde vælge helt at undlade hjemgivelsesperiode. Barnets eller den unges bedste vægtes højt i vurderingen. Under hjemgivelsesperioden fortsætter anbringelsen teknisk set, hvilket bl.a. giver kommunen mulighed for opfølgning og eventuelt hurtig reaktion, hvis hjemgivelsen viser sig at være uforsvarlig. Inden afgørelse skal kommunen indhente en udtalelse fra anbringelsesstedet, og barnets plan samt ungeplanen skal revideres, så støtten justeres til den nye situation. Bestemmelsen sikrer, at hjemgivelse ikke sker forhastet, men tværtimod er velplanlagt og forsvarlig. Paragraffen skal forhindre hensynsløse eller uigennemtænkte gendannelser, fx ved pludselig samtykketræk fra forældrene. Historisk er hjemgivelsesperioder indført for at beskytte barnet i sårbare overgangssituationer, og § 100 afspejler et politisk ønske om at øge stabilitet og forudsigelighed for udsatte børn.
Eksempler
Planlagt hjemgivelse efter anbringelse
En dreng på 7 år har været anbragt i to år. Kommunen vurderer, at mor nu kan varetage omsorgen. De beslutter hjemgivelse med en tre måneders hjemgivelsesperiode, så støtte kan tilrettelægges og kommunen hurtigt kan reagere, hvis problemerne vender tilbage.
Hjemgivelse uden hjemgivelsesperiode
En pige på 15 bliver anbragt akut. Efter få uger viser det sig, at forældrenes problemer er løst, og de samarbejder stærkt. Kommunen vælger at hjemgive hende straks uden hjemgivelsesperiode.
Tilbagekaldelse af samtykke til anbringelse
Forældrene trækker samtykket til en frivillig anbringelse tilbage. Kommunen benytter hjemgivelsesperioden til at vurdere, om barnet skal hjem eller om en tvangsanbringelse skal overvejes, hvis barnets tarv kræver det.
- •Kommunen kan bare hjemgive et barn uden at høre nogen andre.
- •Hjemgivelsesperioden er kun til for at støtte forældrene, ikke barnet.
- •Barnet har altid ret til at komme hjem straks, hvis forældrene ønsker det.
Hvem bestemmer om et anbragt barn skal hjemgives?
Kommunalbestyrelsen træffer afgørelsen – ud fra barnets bedste og efter indhentning af udtalelse fra anbringelsesstedet.
Hvor længe varer en hjemgivelsesperiode?
Hjemgivelsesperioden kan vare op til 6 måneder, men kan også undlades helt, hvis særlige forhold taler for det.
Hvad er formålet med en hjemgivelsesperiode?
Den sikrer en planlagt, støttet og skånsom overgang, hvor kommunen stadig kan gribe ind, hvis barnets tarv kræver det.
Kan barn eller forældre klage over afgørelsen?
Ja, klageadgangen følger reglerne for kommunale afgørelser og optræder særligt for børn fra 10 år og op.
Hvad sker der, hvis hjemgivelsen ikke går som planlagt?
Kommunen kan under hjemgivelsesperioden hurtigt træffe fornyet foranstaltning, fx fornyet anbringelse, hvis det er nødvendigt.
- § 46 – Anbringelse med samtykke
Hjemgivelse efter § 100 gælder børn anbragt efter § 46.
- § 47 – Tvangsanbringelse
Også børn anbragt uden samtykke hjemgives efter § 100.
- § 91 – Barnets plan
Barnets plan skal revideres før hjemgivelse.
- § 101 – Klageadgang for støttepersoner
Plejeforældre, støtteperson mv. kan indbringe hjemgivelsesafgørelsen for Ankestyrelsen for børn under 10 år.
Velkommen! Spørg mig om hjemgivelse af anbragte børn.
Velkommen! Spørg mig om hjemgivelse af anbragte børn.