Barnets lov § 115

Kommunalbestyrelsen skal tilbyde en udpeget fast kontaktperson frem til det fyldte 23. år til en ung, der umiddelbart inden det fyldte 18. år er eller var anbragt uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år, jf. § 47 i denne lov eller § 14, stk. 2-4, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Opretholdes den unges døgnophold efter § 114, stk. 1, nr. 1, tilbydes dog ikke en kontaktperson.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde en udpeget fast kontaktperson frem til det fyldte 19. år til en ung, der umiddelbart inden det fyldte 18. år er eller var anbragt uden for hjemmet, jf. § 46 i denne lov eller § 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, på eget værelse, kollegium eller kollegielignende børne- og ungehjem, jf. § 43, stk. 1, nr. 5, og som ikke tilbydes opretholdelse af døgnopholdet efter § 114, stk. 1, nr. 1.

§ 115 fastlægger en ret for unge, som umiddelbart før de fyldte 18 år har været anbragt uden samtykke fra forældremyndighedsindehaver og den unge selv, til at få tilbudt en fast kontaktperson frem til de fylder 23 år. Dette bygger på en anerkendelse af, at unge, der har været anbragt under sådanne omstændigheder, ofte har et særligt behov for kontinuerlig støtte for at sikre en stabil overgang til voksenlivet. Paragraffen udgør en udvidelse af støtten efter barnets lov til denne aldersgruppe og indeholder dog en klar undtagelse: Hvis den unge har fået opretholdt sit døgnophold efter § 114, stk. 1, nr. 1, tilbydes ikke yderligere kontaktperson, hvilket signalerer en forventning om, at døgnopholdet i sig selv giver tilstrækkelig støtte. Lovens formulering balancerer rimeligt mellem støtte og unges selvstændighed, men kan i praksis betyde, at nogle unge, der ophører med døgnopholdet, midlertidigt eller permanent, pludseligt mister støtte på et kritisk tidspunkt. Det rejser et spørgsmål om, hvorvidt loven burde stille skarpere krav om at fastholde støtten, særligt i sårbare overgangsperioder. De relaterede love og principafgørelser understøtter behovet for og rammen om støtte til anbragte unge, herunder dokumentationen fra Ankestyrelsens afgørelser om konsekvenserne af fastholdelse eller ophør af støtte. Kommunens rolle er afgørende i at sikre kontinuitet og effektiv koordinering, men lovteksten og praksis bør følges nøje for ikke at skabe utilsigtede huller i støtten.

Eksempler

• Ung anbragt uden samtykke får fast kontaktperson

  En 17-årig, som er anbragt uden samtykke efter § 47, tilbydes en fast kontaktperson, der støtter ved overgangen til voksenlivet frem til 23-års alderen.

• Ophold i døgninstitution erstatter kontaktperson

  En ung, der fortsætter på døgnophold efter § 114, modtager ikke en separat kontaktperson, idet døgnopholdet anses som tilstrækkelig støtte.

• Kontaktperson til ung efter hjemgivelse

  Efter hjemgivelse fra anbringelse uden samtykke organiserer kommunen en kontaktperson til den unge for at sikre stabilitet og støtte i overgangen.

• •At alle unge med tidligere anbringelse automatisk får en kontaktperson – det forudsætter, at anbringelsen skete uden samtykke og at de ikke har et opretholdt døgnophold.
• •At en kontaktperson og et døgnophold kan kombineres – efter loven er kontaktperson ikke tilbudt, hvis døgnopholdet fortsætter efter § 114.
• •At kontakten med en kontaktperson ophører automatisk ved det 23. år – loven fastsætter tilbuddet til og med det 23. år, men kommunalbestyrelsen kan være ansvarlig for afslutningen.