Barnets lov § 54

Billedgenerering afventer: Create an image showing a caring social worker helping a young person choose a support person or foster family in a Danish context, highlighting warmth and trust.

Kort sagt

§ 54 pålægger kommunalbestyrelsen en aktiv rolle i at sikre, at barnet eller den unge, inden en anbringelse på et børne- og unge hjem (jf.

Lovtekst – § 54 Barnets lov

Kilde: www.retsinformation.dk

LOV nr 282

Kommunalbestyrelsen skal så vidt muligt inden en anbringelse på et børne- og ungehjem m.v., jf. § 43, stk. 1, nr. 5-7, hjælpe barnet eller den unge med at finde en støtteperson efter § 53 eller en familie i barnets eller den unges familie eller netværk, som kan udpeges til at være dennes venskabsfamilie under anbringelsen.

Stk. 2. Er det ikke muligt forud for anbringelsen at finde en familie efter stk. 1, kan kommunalbestyrelsen i samarbejde med en civilsamfundsorganisation hjælpe barnet eller den unge med at finde en familie uden for barnets eller den unges familie eller netværk, som kan udpeges til at være dennes venskabsfamilie under anbringelsen.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan efter behov dække venskabsfamiliens udgifter til telefon, transport og lign.

Praktisk betydning

§ 54 pålægger kommunalbestyrelsen en aktiv rolle i at sikre, at barnet eller den unge, inden en anbringelse på et børne- og unge hjem (jf. § 43, stk. 1, nr. 5-7), får tilbudt nærvær og støtte i form af en støtteperson eller en venskabsfamilie. Dette anerkender vigtigheden af tryghed og sociale relationer for børn, der udsættes for institutionelle placeringer, som ofte kan være traumatiske. Hensigten er at medvirke til kontinuitet og følelsesmæssig støtte gennem relationer uden for anbringelsesstedet. Selvom lovens formulering pålægger en pligt om at hjælpe «så vidt muligt», er det ikke en absolut ret for barnet at vælge støttepersonen eller venskabsfamilien, hvilket i praksis kan skabe usikkerhed. Der kunne med fordel være en mere præcis beskrivelse af kommunalbestyrelsens ansvar for at sikre, at støtten rent faktisk etableres. Desuden er loven ambivalent i forhold til, hvordan civilsamfundsorganisationers rolle i denne proces operationaliseres, selv om sådanne aktører nævnes. Ankestyrelsens principafgørelse 71-17 understreger betydningen af barnets faste voksenrelationer for stabilitet, hvilket her understøttes juridisk.

Eksempler

  • Støtteperson udpeget før anbringelse

    I en sag, hvor en 14-årig skal anbringes på et kollegielignende børne- og unge hjem, hjælper kommunalbestyrelsen barnet med at finde en støtteperson fra familien, som kan følge med og støtte under anbringelsen, jf. § 53 og § 54.

  • Venskabsfamilie etableret via civilsamfundsorganisation

    Når barnet ikke kan finde en egnet støtteperson i sit netværk, samarbejder kommunalbestyrelsen med en frivillig social organisation om at finde en venskabsfamilie, der kan tilbyde støtte og tryghed under anbringelsen.

  • Manglende støtteperson før anbringelse

    En kommune undlader at tilbyde støtteperson eller venskabsfamilie til et barn anbragt på et særligt ungdomshjem, hvilket fører til kritik og krav om bedre sagsbehandling og opfølgning fra Ankestyrelsen.

Almindelige misforståelser
  • At barnet automatisk har ret til at vælge sin støtteperson eller venskabsfamilie; loven pålægger kommunen at hjælpe, men valget er ikke en ubetinget ret.
  • At støtteperson og venskabsfamilie er det samme; loven skelner mellem en enkelt støtteperson og en hel familie som venskabsfamilie.
  • At hjælp til at finde støtteperson eller venskabsfamilie altid skal komme fra barnets netværk; hvis det ikke lykkes, kan kommunalbestyrelsen samarbejde med civilsamfundsorganisationer.
Almindelige spørgsmål

Hvad er forskellen på en støtteperson og en venskabsfamilie?

En støtteperson, jf. § 53, er ofte en enkelt person fra barnets eller den unges familie eller netværk, der kan yde personlig støtte. En venskabsfamilie, jf. § 54, er en hel familie uden for barnets netværk, der kan fungere som en tryg social ramme. Kommunalbestyrelsen hjælper med at finde begge.

Kan barnet vælge sin egen støtteperson eller venskabsfamilie?

Kommunalbestyrelsen skal så vidt muligt hjælpe barnet eller den unge med at finde støtteperson eller venskabsfamilie, men det er ikke en udtrykkelig ret, at barnet vælger. Kommunen har ansvar for at sikre, at tilbuddet etableres og fungerer.

Hvordan involveres civilsamfundsorganisationer i denne proces?

Kommunalbestyrelsen kan samarbejde med civilsamfundsorganisationer for at finde en egnet støtteperson eller venskabsfamilie, især hvis barnet ikke kan finde nogen i eget netværk, jf. § 54, stk. 2.

Kan støttepersonen få økonomisk kompensation for sin indsats?

Ja, kommunalbestyrelsen kan efter behov dække støttepersonens udgifter til telefon, transport mv., jf. § 53, stk. 3, og tilsvarende gælder for venskabsfamilien efter § 54, stk. 3.

Relaterede principafgørelser
  • Ankestyrelsens principafgørelse 41-15
    GældendeÅr: 2015

    En borger, som har behov for et længerevarende botilbud, har frit valg mellem botilbud efter servicelovens § 108 og almenboliglovens § 105, hvis betingelserne for frit valg er til stede, herunder at det af borgeren ønskede botilbud kan tilgodese borg...

    Relaterede paragraffer:§ 129§ 58a§ 105§ 192§ 54+3 mere
Relaterede love
Stil et spørgsmål om denne lov

Velkommen til barnets lov-ekspert!

Foreslåede spørgsmål
Hvad er en støttepersons rolle?
Hvordan hjælper kommunen med venskabsfamilier?
Hvornår skal støtteperson tilbydes?