Barnets lov § 2

Hjælp og støtte efter denne lov skal iværksættes med henblik på at sikre, at børn og unge, som har behov for særlig støtte, kan opnå de samme muligheder for omsorg, læring, personlig udvikling, trivsel, sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende. Hjælp og støtte kan også iværksættes med henblik på at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten for barnet, den unge eller familien.

1) At sikre barnets eller den unges muligheder for personlig udvikling og opbygning af kompetencer, herunder til at indgå i sociale relationer og netværk.

2) At fremme barnets eller den unges sundhed og trivsel.

3) At understøtte barnets eller den unges skolegang og mulighed for at gennemføre en uddannelse.

4) At forberede barnet eller den unge til et selvstændigt voksenliv.

5) At sikre kontinuitet i opvæksten og et trygt omsorgsmiljø, der tilbyder nære og stabile relationer til voksne, herunder ved at understøtte barnets eller den unges familiemæssige relationer og øvrige netværk.

Stk. 2. Hjælp og støtte efter denne lov skal ydes med afsæt i barnets eller den unges perspektiv, ressourcer og behov med henblik på at sikre barnets eller den unges bedste. Hjælp og støtte skal, i det omfang det er relevant for det enkelte barn eller den enkelte unge, tilrettelægges med henblik på følgende:

Stk. 3. Hjælp og støtte efter denne lov skal ske tidligt og være helhedsorienteret, så problemer så vidt muligt kan forebygges og afhjælpes i hjemmet eller i det nære miljø.

Stk. 4. Barnets eller den unges vanskeligheder skal så vidt muligt løses i samarbejde med familien og med dennes medvirken. Er det ikke muligt, skal baggrunden herfor forklares og begrundes over for forældremyndighedsindehaveren og barnet eller den unge. Endvidere skal baggrunden for, formålet med og indholdet af hjælpen og støtten tydeliggøres over for barnet eller den unge og forældremyndighedsindehaveren.

§ 2 fastlægger lovens formål om at yde hjælp og støtte til børn og unge med særlige behov for at sikre dem lige muligheder for omsorg, læring, personlig udvikling, trivsel, sundhed og et selvstændigt voksenliv, som deres jævnaldrende har. Hensigten er dobbel: ikke alene at afhjælpe akutte problemer, men også at fremme barnets eller den unges helhedsorienterede udvikling og livskvalitet. Bestemmelsen balancerer dermed mellem forebyggelse og støtte. Den praktiske betydning er, at børn og unge ikke må diskrimineres på baggrund af særlige vanskeligheder – en ambition der afspejler nødvendigheden af et sammenhængende og inkluderende socialt system. I praksis kan lovens brede formulering dog skabe udfordringer i kommunernes prioritering og ressourcefordeling, hvor økonomiske hensyn ifølge § 10 kan trække i modsat retning. Principafgørelser som C-15-06 og C-40-03 medvirker til at præcisere rettighederne til støtte, men statens rolle bliver her subtilt kritisabel; den lovgivningsmæssige kompleksitet kan vanskeliggøre gennemsigtighed og retssikkerhed for borgere og kommuner. Fremtidige lovformuleringer kunne med fordel præcisere mål og kriterier for indsatsens omfang og kvalitet for at mindske tvetydighed og støtte en mere konsistent praksis.

Eksempler

• Stofmisbrugsbehandling starter hurtigt

  Kommunalbestyrelsen iværksætter inden for 14 dage behandling efter § 33 for en ung med alvorligt stofmisbrug for at sikre samme muligheder som jævnaldrende for uddannelse og trivsel.

• Tildeling af støtte til barn med handicap

  Barn med betydelig og varigt nedsat funktionsevne får hjælp efter kapitel 8 til at lette dagligdagen og fremme udviklingen, således støtte og omsorg sker individuelt og integreret med øvrige tilbud.

• Sagen om ulovligt skolefravær

  I tråd med principmeddelelse 11-21 træffer kommunen afgørelse om standsning af børne- og ungeydelse ved ulovligt skolefravær for at motivere til trivsel og opfyldelse af undervisningspligten.

• •§ 2 giver ret til alle former for støtte uden vurdering – i virkeligheden kræver støtte en konkret faglig vurdering.
• •Støtte efter § 2 betyder, at hjælpen skal være økonomisk ubegrænset – faktisk skal kommunalbestyrelsen også tage økonomiske hensyn under afgørelser (§ 10).
• •Barnets eller den unges perspektiv kan overses – men loven kræver løbende inddragelse og respekt for barnets synspunkter (§ 5).